Dome Days Re-revisited

Skateboard.dk har været et smut i Haderslev og fået en snak med den nye Morten om den sorte død og dagligdagen som leder af StreetDomen. Og Morten har en del på hjertet.

 

Skateboard.dk:

Du tiltrådte jobbet, som daglig leder af StreetDomen i august 2017. Hvad har du fået tiden til at gå med siden da?

 

MBB:

tja waa ! vandet lidt blomster og tørret lidt støv af. Nej det har faktisk været ret hektisk siden dag et. Jeg landede lige ned i en "trekantfest", som de kalder festugen, som vi skulle have i mål som det første. Vi nåede da lige at få flettet et lille skatejam ind i programmet. Det var fedt at blive kastet lige ud i det og det gav mig en god mulighed for at lære Haderslev og dens borgere at kende .

Med fare for at lyde som en fedterøv, må jeg bare sige , at jeg har aldrig mødt så imødekommende og hjælpsomme mennesker som her i Haderslev. Og det er sku lige fra flaskesamleren til Borgmesteren. Den hjælpsomhed har jeg benyttet mig af, så jeg næsten skammer mig .

Efter festugen kunne jeg indimellem alle de spændende kulturelle ting, som jeg blev hevet med i, finde tid til at ligge en strategi for The StreetDome. For oprigtigt talt så så det i min optik rigtig trist ud…Der var foruroligende få skatere.

Vi, der skatede i 90erne og 00erne, husker, hvordan skateboarding døde af flere omgange og vi har en evig frygt for, at det sker igen. Jeg velsigner hver aften i min bøn de helte, der hver dag trækker i arbejdstøjet for at tapetserer Danmark samt dele af Sverige i armeret og skatebart beton. Gud velsigne jer. Men mest taknemmelig er jeg dog over de kommunalt ansatte, der lige inden de ringer til Virklund (forhandler af idrætsredskaber, Red) tænker: Nej nu får jeg en bedre ide. Jeg ringer da lige til FSR, ham den gale pædagog fra Skørping, ham kloge Åge nede i StreetDome eller de der Lykke/glifberg, inden jeg bestiller en "skater-u-rampe".

Det var lidt et sidespring, men status for Domen var ikke til at tage fejl af. Der var i alt 7 skatere tilbage med tydelige tegn på mistrivsel og vanrøgt. Nogle var på grund af deres tilstand begyndt at selvmedicinerer sig med kviste de skiftedes til at puste i ... min første tanke var at ringe til en dyrelæge og få ham til at befri dem for deres lidelser hurtigt og smertefrit.

Nå men den døende skatescene gav mig billeder på nethinden, fra da jeg flyttede fra Varde i 98, måske som den sidste skater. Det var trist og det skulle de ikke opleve her i Haderslev. Jeg begyndte at undersøge sagen. Men det må man slet ikke i kommunalt regi, så jeg revurderede min strategi . Derfor har jeg har siden august på antropologisk vis interviewet de tidligere skatere, som jeg kunne finde, for at forhører mig om, hvad der gik galt siden det brag af en start i 2015, hvor der var omkring 60 -70 Skatere. Og i min optik skyldes skatedøden overordnet fem ting:

- Manglende regler og struktur.

- Løbehjul der kører over alt og som var det en legeplads .

- Et mangelfuld indendørsareal.

- Manglende hyggekrog/varmestue.

- Manglende voksne skatere, der kan fortælle, hvor klaveret skal stå.

 

Så jeg har nu lavet et regelsæt, der skal testkøres fra foråret. Jeg har også designet en ny del til indendørarealet med bl.a. en 4fods minni, 2 og 5 fod quarterpines, banks, eurogab, rails og ledges, som vi forhåbentlig går i gang med at bygge om 14 dage. Den opmærksomme skateboard.dk læser vil måske nok tænke: "hallo er det til fingerboards?" med de mål, som jeg nævnte. Men sagen er den, at for at opbygge en skatekultur i Danmark skal et indendørs areal have ramper og obstacles til alle niveauer. Ellers giver de nye skatere op hen over vinteren…eller går tilbage til løbehjul .

Jeg har aftalt med de unge mænd, der pustede i kvistene, at det aldrig foregår her ved StreetDome igen, da det afholder mange af de nye skatere fra at måtte komme her for deres forældre. Det kunne de godt se fornuften i.

Så har jeg åbnet for cafeen, så de skatere, der kommer dagligt, har mulighed for at komme ind og få varmen og smide sig i sofaen.

Vi har også lavet et tilbud, hvor folkeskoler og institutioner kan booke tid og komme ned for at lære at stå på skateboard.

Desuden har vi fået lavet en ny hjemmeside, som bliver smidt i vandet ganske snart. Når jeg siger VI, så vil det reelt sige Lasse Bager, der er en af de hjælpsomme sjæle, som jeg nævnte tidligere.

Jeg går også og pønser på noget med havnebassinet, der ligger lige ved siloen. Men det er kun på idestadiet. Vi er ved at undersøge, hvad det kan koste at rense vandet med ultralyd og lave et kunstig-surfbølge/havne-bad-combi-setup. Ja, ja store tanker. Men vi må jo forsætte, hvor Morten Hansen slap.

 

 

 

Skateboard.dk:

Gang i den.

Nu bringer du det selv på banen. Du har overtaget jobbet, som dagligleder, efter Morten Hansen, der valgte at abdicere efter et par år i jobbet. Du her derfor overtaget efter den person, som var med til at udvikle og realisere Domen. Er det noget du tænker over?

 

MBB:

Ja det gør jeg da i den grad. Jeg har fulgt med i udviklingen af The StreetDome siden 2011 og det er jo sådan et skateboard-paradis, som vi alle har drømt om, siden der stod Vision ned a benet på os. Det er sku et dybt prisværdigt arbejde han har gjort og jeg håber da, at jeg en dag render ind i Morten Hansen og kan takke ham for det flotte stykke arbejde han har lagt i det.

 

 

Skateboard.dk:

Bromance potentiale her? Vi haster videre i dagsordenen.

Du har været inde på det tidligere. Men Jyske Vestkysten (JV) har skrevet en del om jeres udfordringer med at sværme af unger på løbehjul medfører, at skatere ikke gider benytte Domen. Det er vel egentligt et problem for alle parks – måske med undtagelse af Fælledparken. Men JV skriver, at I i Domen vil arbejde målrettet for at få skaterne tilbage. Kan du fortælle lidt om dine tanker om det projekt?

 

MBB:

Ja det er sku et spændende fænomen med denne ”Skateboardens sorte død”. En slags Elmesyge. Det er sgu lidt ironisk, at nu får vi vores drømme opfyldt med parks over alt, og så bliver vi alligevel også her smidt væk. Ikke af gamle sure mænd, som vi er vandt til, men af små søde intetanende børn. Jeg er heldigvis af flere omgange blevet tvunget til at sætte ord på hvad det her går ud på. Både i mit tidligere arbejde på Billeshave Efterskole www.instagram.com/skateboardskolen/ , men i den grad også nu med den situation, som vi ser i Haderslev. Ja vel alle andre parks, hvor der ikke er blevet skåret igennem på den ene eller anden led.

Før løbehjuls-horderne invaderede skateboardparkerne, havde de uskrevne regler, der er i en skatepark, et naturligt indlæringsforløb blandt nye skatere.

En ny skater er typisk omkring 8-10 år og har derfor en forståelse for konsekvensen af sine handlinger. Det kommer og naturligt på grund af den sværhedsgrad, det har at stå på skateboard. Og på grund af de stolte traditioner, som vi har for at hjælpe de nye skatere i gang og samtidig forklarer dem de uskrevne regler. Alt var såre godt.

Men så skete det. Pesten ramte Fælledparken. Jeg husker, at jeg kørte mod speedbumpet fra øst og lige pludselig ramte noget mit lår. Jeg kigger ned og ser først nu en pige på 4 år, der flyver hen mod speedbumpet med fuld smadder. Hun var droppet ned fra quarteren og jeg havde ikke en jordisk chance for at se hende. Jeg blev  først bange og så vred. Ikke på pigen, men på forældrene. Jeg havde selv en lille pige lidt yngre og tænkte, hvad fanden, der kunne få en far til at udsætte sin datter for så indlysende en far. Gudskelov gik det sin gang i Fælledparken, så når vi om nogle år skal rundt for at ringe med kirkeklokkerne for at høre, om der er andre skatere, der har overlevet, kan vi søge mod kongens by.

 

Der er i min optik tre parter og en vis portion dumhed ligeligt fordelt ud over to af parterne i dette scooter-dilemma:

- Løbehjulskører: De er fra 3år og op, og de gør nøjagtig, som de skal og har lært. De er søde og hensyntagende over for andre og hjælper de mindste. Præcis som de har lært, at man skal opføre sig på en legeplads eller i en skolegård, og de vil så inderligt gerne lærer reglerne, men finder sig ikke i pis. 

 

- Forældre til løbehjulskørere: Jeg kender utroligt mange forældre til løbehjulskører, som har 100 procent forståelse for de nye regler. Der er bare lige de her 5%, som godt lige må spænde hjelmen. De her mine-børn-har-sgu-da-lige-så-meget-ret-til-at-være-her-som-dig-typen. 

 

- Skaterne: Hvad er vores primære strategi i forhold til problemet? Tja vi kan enten køre med stor hast hen mod løbehjulsbrugeren  og springe af boardet lige foran det intetanende barn, der overholder det indlærte regelsæt til punkt og prikke og hvor en af paragrafferne i øvrigt  er: vær sød over for andre legende børn i skolegården, sende barnet et aggressivt vredt blik ,eventuelt krydret med et råb eller en sagte knurren. Og så må vi da ved gud også have gjort vores del af det diplomatiske benarbejde i denne konflikt. Eller hvis det ikke virker, har vi jo en plan b… så skrider vi bare.

Jeg er sgu godt klar over, at det her er lidt hård skåret ud, men jeg tænker, at folk nok godt kan nikke genkendende til det. Så i StreetDome prøver vi nu til foråret med aldersindeling og et ultra simpelt regelsæt.

 

Der er foruden skoleundervisningen også skateboard undervisning hver onsdag eftermiddag og aften. Det er også en del af planen for at få skateboardingen op at stå igen. Jeg henvender mig til løbehjulskørerne på en rar og positiv måde. Det gør det lettere for dem at have tillid til mig, og lur mig om ikke de en dag også dukker op til skateboardundervisning.

 

 

Skateboard.dk:

Jeg tror gerne vi alle ser at skateboarding får en god rejsning. Men det lyder til, at du har gjort dig nogle overvejelser over udfordringen og har en plan. Hvordan vil vi skatere opleve Domen fx til sommer og hvordan får vi den bedste oplevelse ud af et roadtrip til Haderslev?

 

 

MBB:

Ja med hensyn til til scooter problematikken, så er planen jo egentlig ret simpel. Jeg har sat ord på de uskrevne regler, som vi altid har haft i en skatepark. Dem bliver vi nødt til at formidle bedre, nu når det er små børn og uvidende forældre, der leger på ramperne.

Men jeg har brug for at alle skatere i Danmark støtter op om the StreetDome til foråret og frem. Der bliver med de nye regler rig lejlighed til at rippe hele Domen uden at vælte i små børn. Vi laver en slags "reclaim the Street" skatecamp/rullebrætningstræf. Det er stadig på idestadiet og jeg tager gerne imod ideer og hjælp. Der skal være sjov og spas, skate og konkurrence. Og så vil jeg rigtig gerne høre gode ideer til, hvordan vi gør The StreetDome endnu bedre.

 

 

Skateboard.dk:

Opfordringen er hermed givet videre.

Hvor er StreetDome om 5 år, hvis du kan bestemme?

 

 

MBB:

Om fem år har vi i Haderslev et rigtig fedt kulturcenter bygget op omkring de smukke energier og værdier, der er i Skateboarding. Der er punkkoncert hver torsdag og søndag, poetryslam onsdag og lørdag, Roller Derby en gang  om måneden, hvor der spilles om penge som i et rigtigt derby. Vi har stadig vores 500 meter lange svævebane, som blev en realitet i 2018. Havnebadet, der også blev en realitet i 2018, bliver nu i 2023 lavet om til en http://citywave.de/, som en tribute til Z-boys, eftersom det er lykkes mig at skrabe de 7.5 mil. sammen bare i tomme flasker. Domen er ligeledes blevet isoleret og der er kommet troldtekt på loftet og solenergi. Så der er opvarmet hele året rundt i Domen. Klatrevæggen er også blevet sjovere og der er 70 skatere, der bruger parken HVER DAG.:)/<):  

 

 

Skateboard.dk

Amen. Og her til slut skal jeg høre, hvornår forventer du at blive Æres-Hertug af Haderslev, som Morten Hansen blev? 

 

 

MBB:

De kalder mig jo allerede Morten den Anden